Elsk den du er.

At elske dig selv, betyder at være tro mod dig selv.

Lev dit eget liv, i stedet for at leve livet efter andres ønsker.

Oplever du hele tiden dig selv i situationer, hvor du er nødt til at forsvare dig selv eller dine handlinger, lægger du for stor vægt på, hvad andre mennesker mener om dig.

Vær den, du er, og vid, at du altid er god nok.

Egoet er dit falske selv. Det nærer sig gennem vurdering, sammenligning og skyld. Dit ego er altid ulykkeligt og utilfreds. Det sammenligner dig altid med andre. Når du træffer beslutninger ud fra egoet, orienterer du dig ud fra dit “jordiske sind” og ikke “sjælens sind”, der er din sande essens.

Frygten er det falske ego, der synes virkeligt.

Når ting synes at være uden for rækkevidde, kan du være forvisset om, at det er egoets illusion. 

Når du vender dig væk fra egoet og hen mod dit sande selv, da vil styrke, mod og kærlighed altid vise dig vej.

Kun egoet mener du er uværdig. Kvaliteten af den kærlighed, du giver ud, er ikke bedre end kvaliteten af den kærlighed, du har til overs for dig selv. Snyd ikke alle andre ved ikke at elske dig selv højt nok. Dertil kommer, at i samme øjeblik, du virkelig elsker den, du er, betingelsesløst og lever i denne tilstand, da vil dit liv forandres på meget dybdegående måder.

Det er her universets lov om tiltrækning træder i karakter, at “lige tiltrækker lige”. Det er her du kan manifestere det liv du drømmer om.

Kærlighed til dig selv, er nødvendig for at elske andre.

Der er to måder vi kan opleve livet på - gennem kærlighed eller gennem frygt.

Frygtens energi kan antage mange skikkelser - vrede, had, nag, jalousi, dømmesyge, skam og skyld - og afstedkommer lav selvværdsfølelse og mangel på selvrespekt. At leve i frygt bremser den naturlige strøm af vitalitet og fremkalder følelsmæssige, mentale og fysiske traumer og omvæltninger. 

Inviter kærligheden ind i dit liv, ved at lægge din måde at tænke på om til mindfulness, taknemmelighed, tilgivelse og medfølelse.

Vær ærlig over for dig selv. Bliv bevidst om dine tanker og følelser, og hold op med at dømme dig selv.

Elsk dig selv.